Post Danmark er blevet Postnord
Post Danmark blev 2009 en del af det nordiske Postnord. Selskabet består idag af Postnord Danmark, Postnord AB og Postnord Strålfors.
Selskabet beskæftiger sig med med post, logostik og informationsteknologi. Der er omkring 35.000 medarbejdere i Sverige og Danmark.
Post Danmark blev grundlagt i 1624 og har en lang og stolt designtradition. Post Danmarks sidste brand/logo blev designet i 1999 af Kontrapunkt og Studio Dumbar. Et meget smukt og gennemført design der holder, selv efter 17 år.
Det er tydeligt at dette design er forankret i tiden med de brugte designelementer; ringene omkring posthorn og krone, det grafiske “svung” på s i Post, samt symbol og navn indrammet i en rød oval. Men pga. det meget høje grafiske niveau, samt en konsekvens i implementering og kommunikation, er det stadig stærkt og smukt.
Postnords turkise navnetræk, som også er udviklet af Kontrapunkt er supergodt når det står alene. Men i forbindelse med fusionen er brand blevet differentieret med henholdsvis det svenske posthorn og krone, og det danske posthorn og krone. Det kan accepteres når det står i forbindelse med det svenske posthorn og krone hvor cirklen også er turkis. Lidt mere problematisk bliver det når Postnord navnetræk bliver sat sammen med det danske posthorn og krone i den røde og gule farve. Den turkise og røde farve er ikke så heldige sammen. Det nye fusions-design er udviklet In-house i Postnord.
Det er tydeligt at design i denne fusion bæger præg at politiske overvejelser. På den ene side er der Postnords oprindelige turkise identitet, og på den anden side den stærke røde identitet der går igennem Post Danmark. Og for at der ikke går noget af hverken Postnord eller det oprindelige Post Danmark, har man valgt er bibeholde noget fra hver identitet.
Det ér en svær sag, da Postnord er hovedaktionær og holder på deres identitet, men den oprindelige Post Danmarks identitet står stærkt i danskernes bevidsthed. I mere en 150 år har Postvæsenet været synonym med det klassiske røde farve.
I sådan en fusion er der 4 veje at gå:
1 Postnords (den turkise) identitet bliver gennemgående og Post Danmarks identitet droppes helt.
2 Post DKs identitet forbliver, (feks. i DK) og Postnords sammenhæng med Post DK er kun juridisk.
3 En design-fusion hvor begge identiteter kommer til sin ret (som vi ser det idag).
4 En helt ny identitet bliver skabt, hvor ingen af de to identiteter fortsætter.
Vi har ikke set hele implementeringen af Postnords visuelle identitet endnu. Post Danmark indførte det nye logo på deres website 1. juli 2016, men senere bliver postcyklerne, postbilerne og postbudene også turkise. Postkasserne forbliver dog røde. Måske vænner vi os til den lidt sære farvesammensætning, men på nuværende tidspunkt skal den nye visuelle sammensætning lige sluges af danskerne. På lang sigt er denne brand-evolution måske første step på helt at fjerne den røde farve i Postnords identitet.
No Comments