Trendy vs. Timeless

Det anerkendte forum LogoLounge ledet af designer Bill Gardner udgiver hvert år en Trends Report. Denne Trends Report beskriver og sætter fingeren på pulsen, hvad tendensen er indenfor branding og logodesign. Denne Trends Report analyserer og beskriver hvad trenden er for dette år, kategoriserer og viser de bedste eksempler indenfor forskellige kategorier.

Dette år er 2 af mine brands/logoer udvalgt som eksempler på hvad trenden er i 2017. Det ene logo er Dansk Døveforbund, det andet er logo for Adventure Sport, begge er logo-vindere i tidligere designkonkurrencer. Det interessante er at logo for Dansk Døveforbund er udviklet i 2004, og logo for Adventure Sport er udviklet helt tilbage i 1990. Der er flere grunde til at 2 logoer udviklet i henholdsvis 2004 og 1990 er toppen af trenden for 2017. Det ene er at ligesom i mode, tendenser fra fortiden vender tilbage. Den anden grund er at de 2 logoer er udviklet i et tidsløst design der på alle måder stadig holder idag.

Kunsten ved at udvikle et stærkt brand / logo, er evnen til at se ud over hvad der er trendy og ligger i tiden, og ind i bevidstheden og den tidsløse essens. Efter min mening skal Trends kun ses som et syn på hvad tendenserne er indenfor branding i øjeblikket, og ikke tages alt for alvorligt.

 

 

LogoLounge Trends Report 2017 kan ses på nedenstående link:

2017 logo trends Report